Kapillærkasse og selvvandende altankasser med vandreservoir

Hvad er en kapillærkasse?

En kapillærkasse er en plantekasse med et lukket vandreservoir i bunden, hvor planterne selv trækker vandet op gennem jorden i takt med, at de bruger det. Navnet kommer af kapillarvirkning, som er den samme kraft, der får vand til at stige op i et stykke sukker eller en klud. Kassen har to kamre: et vandtæt bundkammer med vandbeholderen og et jordkammer ovenover, der står i kontakt med vandet gennem en væge, en jordsøjle eller huller i mellembunden. Stavemåden kapilærkasse med ét l er lige så udbredt i danske butikker som kapillærkasse med to, og de to ord dækker den samme vare. Vi bruger begge stavemåder her, fordi feeds, butikker og haveblogs gør det samme.

Typisk køber man kassen for at slippe for at vande dagligt i drivhuset, på altanen eller på terrassen. Tomater, agurker og krydderurter er de afgrøder, kasserne oftest bruges til, men blomster og bladgrønt trives lige så godt. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet fra de butikker, vi henter produkter fra, ikke på tests vi selv har lavet.

Hvordan fungerer en kapillærkasse?

Vandet i bundkammeret suges op i jorden gennem en kontaktflade, og planterødderne henter selv den mængde, de har brug for den pågældende dag. I de fleste kasser sidder der en jordsøjle eller en plantesæk, der hænger ned i vandet og fungerer som væge; i andre står jorden direkte på en perforeret mellembund. Påfyldning sker gennem et rør i den ene ende, så du kan hælde vand i uden at forstyrre planterne, og et overløbshul lidt oppe på siden sikrer, at regnvand ikke drukner rødderne.

Et lag jord skal altid være fugtigt hele vejen ned, ellers bryder kontakten sammen. Er kassen kørt helt tør, virker kapillarvirkningen ikke af sig selv igen — så skal jorden vandes fra oven en enkelt gang, før systemet kører videre.

Automatisk vanding af dine planter uden strøm og slanger

Automatisk vanding i en kapillærkasse kræver hverken pumpe, strøm eller timer, fordi planterne trækker vandet op ved egen kraft. Et vandingssystem som AquaFlow, der findes til Homefarms kasser, kan kobles på, hvis flere kasser skal fyldes fra samme beholder, men grundmodellen fungerer med en spand vand og et rør. Flere kasser har en flyder eller en vandstandsmåler i påfyldningsrøret, så du kan se på tallet, om beholderen er tom, i stedet for at stikke en pind ned.

Hvilke typer kapillærkasser findes der?

Kapillærkasser deler sig i fem hovedtyper: flamingokasser til drivhuset, formstøbte plastkasser, selvvandende altankasser, selvvandende højbede og modulopbyggede plantekasser med vandreservoir. Valget afgøres af, hvor kassen skal stå, og hvor meget den skal pynte.

Flamingokasser til drivhuset

Flamingokassen er den klassiske kapilærkasse i drivhus og vejer under to kilo tom, hvilket gør den let at flytte, når sæsonen skifter. Materialet isolerer jorden mod kulde om foråret, og prisen ligger i den lave ende af kategorien. Til gengæld er hvid flamingo skrøbelig i kanterne og pynter ikke, hvilket er grunden til, at skjulere overhovedet findes. Hortus og Homefarm er blandt de mærker, der leverer kassen i flamingo i formatet omkring 24 x 80 x 40 cm.

Plastkasser og selvvandingskasser

Kasser i hård plast holder til at blive flyttet, stablet og skrubbet af, og de tåler frost bedre end flamingo. Pindstrups selvvandingskasser i antracit og Danmulds kapillærkasser i grå og hvid hører til denne type, og de leveres ofte som serier, hvor Uno, Duo og Trio angiver, hvor mange kasser der står side om side. Plastkassen er tungere end flamingo, men den kan stå fremme uden skjuler.

Selvvandende altankasser og krukker

Altankassen med selvvandingssystem er lav, smal og bygget til at hænge på et gelænder eller stå på en repos. Lechuza Balconera findes i 50 og 80 cm bredde med en højde på 19 cm i varianterne Cottage, Color og Stone, hvor forskellen er overfladen: fletmønster, ensfarvet plast eller stenlook. Reservoiret er mindre end i en drivhuskasse, så påfyldning sker oftere, men til sommerblomster og krydderurter rækker det fint.

Selvvandende højbede og modulkasser

Højbedet med selvvandingsbund løfter dyrkningen op i arbejdshøjde og rummer 25 cm dyrkejord over reservoiret. Modeller med espalier i 43 x 43 x 142 cm og 100 x 43 x 142 cm er beregnet til klatrende afgrøder, og til PVC-højbede i 50 x 120 x 120 cm og 50 x 120 x 240 cm sælges selvvandingsbunden separat som eftermontering. Modulopbyggede plantekasser på 100 cm med vandreservoir kan sættes sammen til en køkkenhave langs en mur.

Hvilke størrelser findes kapillærkasser i?

De almindeligste kapillærkasser er omkring 80 cm lange og 40 cm dybe, og det er det format, skjulere og indlægsposer er bygget til at passe. Skjulere til én kasse måler typisk 95 cm i længden, netop fordi kassen skal kunne stå inde i den med luft omkring. Vil du have en lille kapillærkasse til en smal altan, findes formatet i 50 cm, mens de store løsninger er højbede på 120 cm og opefter.

Mål altid pladsen i drivhuset, før du bestiller. To 80 cm kasser i bredden kræver 1,7 meter fri bordplads eller gulv, og skal der være en skjuler omkring, skal du lægge yderligere 15 cm til i både længde og bredde.

Hvad er en kapillærkasseskjuler?

En kapillærkasseskjuler er en åben ramme eller kasse uden bund, der stilles ned over selve kapilærkassen, så hvid flamingo eller grå plast bliver skjult bag træ, stål eller kompositmateriale. Skjuleren har ingen funktion for vandingen — den pynter, beskytter kanterne mod slag og gør, at kassen kan stå på en terrasse uden at ligne noget fra en gartnerihal. Søgningen på kapillærkasse skjuler er en af de største i kategorien efter selve kassen, hvilket siger noget om, hvor mange der køber kassen først og udseendet bagefter.

Materialerne fordeler sig i tre grupper. Cortenstål ruster med vilje til en varm rødbrun overflade og holder årtier udendørs; THOR leverer skjulere i både cortenstål og sortlakeret stål, og Juliana har en model tilpasset drivhusserien. Træ og genbrugstraller giver et lunere udtryk til en lavere pris og findes både med og uden hjul og bund. WPC, som er en blanding af træfibre og plast, ligger midt imellem og kræver ingen oliebehandling; formatet 36 x 50 x 90 cm med hjul går igen hos flere butikker. Tilvalg som hjulsæt, låg og indsats bestemmer, om skjuleren kan rulles ind i skuret om vinteren.

Hvor meget vand skal der i en kapillærkasse?

Fyld vand i beholderen, til overløbshullet løber over, og gentag det, når vandstandsmåleren eller flyderen viser tom — for en 80 cm drivhuskasse med tomater svarer det til én påfyldning om ugen i højsommeren. Om foråret, hvor planterne er små og fordampningen lav, kan de samme kasser stå i to til tre uger mellem hver påfyldning. Ferie på to uger er derfor overkommeligt for et fuldt reservoir tidligt og sent på sæsonen, mens en juliuge med sol kræver, at du fylder helt op inden afrejse eller kobler flere kasser på en større beholder.

Vandforbruget stiger med plantens størrelse, ikke med kassens. Tre store tomatplanter i august tømmer beholderen hurtigere end de samme planter i juni, og en kasse i et lukket drivhus med sydvendt glas bruger mere vand end en tilsvarende kasse i skygge på altanen.

Hvor tit skal du fylde vand på?

Tjek vandstanden en gang om ugen hele sæsonen, og lad flyderen afgøre resten. Kasser uden måler kan tjekkes med en tynd pind i påfyldningsrøret, og lyden af røret giver også et fingerpeg: en tom beholder giver hulere genlyd end en fuld. Løber der vand ud af overløbet, mens du fylder, er beholderen fuld, og resten løber til ingen nytte.

Hvad er godt at plante i kapilærkasse?

Tomater, agurker, peberfrugt, chili, salat, bladgrønt og krydderurter er de afgrøder, der giver mest udbytte i en kapillærkasse, fordi de vil have jævn fugt hele vejen gennem sæsonen. Tomater og agurker er de klassiske drivhusafgrøder til kasserne, og de belønner den stabile vandforsyning med færre revnede frugter og mindre skrueknop end vanding i ryk.

Grøntsager du kan dyrke planter og afgrøder i året igennem

Bladgrønt er det nemmeste sted at starte: salat, spinat, rucola og asiatiske bladgrøntsager spirer hurtigt fra frø og tåler at blive høstet flere gange. Radiser, forårsløg og bønner klarer sig også, og jordbær giver et pænt udbytte i en altankasse med selvvandingssystem. Krydderurter deler sig i to lejre — persille, purløg, mynte og basilikum elsker den fugtige jord, mens timian, rosmarin og salvie kommer fra tørre middelhavsskrænter og hellere vil stå i en almindelig krukke.

Hvad passer dårligt i en kapillærkasse?

Rodfrugter med dybe pælerødder som gulerødder og pastinak er dårligt egnede, fordi jordlaget over reservoiret sjældent er dybt nok. Kartofler kræver mere jordvolumen, end kassen rummer, og løg samt hvidløg rådner let i konstant fugtig jord. Sukkulenter og middelhavsurter hører til samme kategori: de vil have tørre perioder, som kassen ikke giver dem.

Hvor mange tomatplanter pr. kapilærkasse?

To til tre tomatplanter er det rigtige antal i en 80 cm kapillærkasse, og tre er kun realistisk, hvis du beskærer sideskud konsekvent og binder planterne op i snore. Fire planter i samme kasse giver skygge indbyrdes, kamp om næringen og en beholder, der tømmes så hurtigt, at fordelen ved systemet forsvinder. Agurker er mere pladskrævende end tomater, så her er to planter pr. kasse maksimum, og én giver de største frugter.

Blander du afgrøder, tæller pladsen mere end arten: en tomat, en basilikum og en salat fylder omtrent som to tomater. Til bladgrønt alene kan du sagtens sætte otte til ti planter i samme kasse, fordi de høstes løbende og aldrig bliver store.

Kan man plante direkte i en kapilærkasse?

Ja, du kan plante direkte i jorden i kapillærkassens øverste kammer, og det er sådan de fleste kasser er tænkt brugt. Alternativet er at sætte en plantesæk eller en gammel spagnumsæk ned i kassen med huller i bunden, så sækken suger vand op fra beholderen — metoden er udbredt i drivhuse, fordi sækken kan skiftes helt ud efter sæsonen uden at tømme kassen for jord.

Vælger du at plante direkte, skal jorden pakkes let sammen omkring jordsøjlen eller vægen, så kontakten til vandet er ubrudt. Bruger du plantesækken, skal du skære et hul i toppen til hver plante og et par mindre huller i bunden, hvor vandet kan trænge op; sækken skal stå fladt på mellembunden og ikke svæve over den.

Hvilken jord skal der i en kapillærkasse?

Jorden skal kunne suge vand opad, og derfor fungerer spagnumbaseret plantemuld og pottemuld bedst i en kapillærkasse. Havejord, ler og ren kompost pakker sammen og bremser kapillarvirkningen, så vandet bliver stående i bunden, mens toppen tørrer ud. Vil du undgå spagnum, findes der kokosbaserede jordblandinger og hjemmelavede blandinger af kompost iblandet kokosfibre eller perlite, som holder strukturen åben nok til at trække vand.

Regn med at skifte eller opfriske jorden hvert år, hvis du dyrker tomater i samme kasse sæson efter sæson. Næringen vaskes ud nedefra og opefter, og salte fra gødningsvandet ophobes i det øverste lag, hvor du kan se dem som en hvidlig skorpe. Et lag på fem centimeter frisk muld i toppen om foråret klarer det for blomster, mens grøntsager belønner en fuld udskiftning.

Skal du bruge gødning i kapillærkassen?

Ja, planter i en kapillærkasse har brug for flydende gødning gennem hele sæsonen, fordi jordvolumenet er lille og næringen forsvinder med vandet. Den enkleste metode er at blande gødning i vandet, når du fylder beholderen, så gødningsvandet følger med op i jorden — følg doseringen på flaskens etiket, da koncentrationen varierer mellem produkter. Tomatgødning med højt kaliumindhold passer til frugtbærende afgrøder, mens bladgrønt og krydderurter klarer sig med en almindelig universalgødning i svagere blanding.

Langtidsgødning i korn eller pinde kan blandes i jorden ved plantning som grundgødning, men den frigiver næring efter temperatur og ikke efter plantens behov, så den erstatter ikke den flydende gødning i august, hvor tomaterne trækker hårdest. Overgødskning viser sig som mørkegrønne, kraftige blade uden frugtsætning, og så skal du skylle jorden igennem fra oven med rent vand og holde pause.

Hvor står kapillærkassen bedst — drivhus, altan eller terrasse?

Drivhuset er kapillærkassens hjemmebane, fordi glasset holder regnen ude og lader dig styre vandingen fuldstændigt gennem beholderen. Kasserne stilles enten på gulvet langs siderne eller på et bord, og en flamingokasse er let nok til, at den kan løftes op på et drivhusbord af én person. Klargøring af drivhuset til sæsonen begynder ofte med at skylle kasserne, fylde frisk jord i og sætte de forspirede planter ud, når nattemperaturen holder sig over fem grader.

På altanen vinder de lave selvvandende altankasser, fordi de kan hænge på gelænderet og ikke fylder gulvplads. Terrassen giver plads til den større kasse med skjuler og hjul, så hele opstillingen kan rulles i læ, når efterårsstormen kommer. I udestuen og vinterhaven fungerer kassen året rundt, men her skal du holde øje med, at der ikke står vand i beholderen i månedsvis uden planter til at bruge det — stillestående vand i varme giver alger og lugt.

Hvilke mærker laver kapillærkasser?

Lechuza er det største navn i selvvandende altankasser og krukker, og Balconera-serien med Cottage, Color og Stone dækker prisleje fra mellemklassen og opefter med et system, der går igen på tværs af deres krukker. Pindstrup, der er kendt som jordproducent, leverer selvvandingskasser i serierne Uno, Duo og Trio i antracit sammen med tilbehør som cover til espalier. Homefarm bygger kapilærkasser i flamingo med flyder og har et vandingssystem, AquaFlow, der kobler flere kasser sammen. Hortus står bag både flamingokasser i 24 x 80 x 40 cm, kapillærskjulere i sort fyrretræ og et minidrivhus, der kan sættes oven på skjuleren.

THOR arbejder i metal og laver skjulere i cortenstål og black steel til dem, der vil have kassen til at se ud som havemøbler. Danmuld sælger kapillærkasser i grå og hvid plast, mens Juliana kender drivhusmål bedre end de fleste og har en skjuler, der passer ind i deres eget drivhusprogram. Agro Block leverer plantekasser i sort, som findes i sortimentet hos flere havebutikker, og Garden Life har afdækninger og låg til kasserne. GrowCamp bygger dyrkningskasser med overdækning til friland, og NSH, Boligcenter, Havehandel og Kabeltromlen optræder som leverandørnavne på skjulere, traller og komplette sæt i danske webshops.

Uden for det udvalg, vi henter hjem, findes mærker som Duogrow med selvvandende krukker, ABC Plant Growers med dyrkningsposer i stativ og Root Pouch med tekstilpotter, der bruges som alternativ til kassen. Vi nævner dem, fordi de dukker op i kategorien, ikke fordi vi fører dem.

Hvor kan du købe en kapillærkasse?

Kapillærkasser sælges i byggemarkeder, havecentre og online, og udvalget svinger kraftigt med årstiden. Silvan, Bauhaus, jem & fix, Biltema og Plantorama fører kasser og skjulere i forårs- og sommermånederne, hvor drivhussæsonen starter, mens sortimentet skrumper om vinteren. Havecentrene har typisk de færdige kasser med jord og planter, byggemarkederne de nøgne kasser i plast og flamingo.

Online er udvalget bredest, fordi specialbutikker med kapilærkasser og skjulere har varerne på lager hele året og kan levere skjulere i cortenstål og WPC, som sjældent står på hylden i et byggemarked. Vi samler produkterne fra en række danske butikker på ét sted, så du kan sammenligne mål, materiale og pris uden at åbne otte faner. Er du ude efter de nedsatte varer, ligger de samlet på kapillærkasse tilbud.

Hvad koster en kapillærkasse?

De billigste kapillærkasser starter omkring 180 kr. for en flamingokasse uden skjuler, mens hovedparten af sortimentet ligger mellem 320 og 1.150 kr. Midt i feltet finder du de formstøbte plastkasser og de selvvandende altankasser i 50 og 80 cm, hvor omkring 420 kr. er et almindeligt niveau. Over 1.700 kr. ligger de selvvandende højbede med espalier og skjulerne i cortenstål, hvor materialet og størrelsen driver prisen.

Prisen følger tre ting: materialet, størrelsen og om der følger skjuler, hjul, låg eller indsats med. En skjuler alene kan koste mere end den kasse, den står omkring, og et sæt med kasse, skjuler, hjul og bund lander typisk i den øverste tredjedel af prisspændet. Sæsonen betyder også noget, for udvalget og nedsættelserne topper, når haven vågner, og igen når sæsonen lukker.

Hvordan laver jeg min egen kapillærkasse?

En hjemmelavet kapillærkasse bygges af to beholdere: en tæt yderkasse til vandet og en inderkasse eller sæk med jord, der hænger ned i vandet og suger det op. Den enkleste udgave er en almindelig opbevaringskasse i plast med låg, hvor du skærer et hul i låget til en spand eller en afskåret flaske fyldt med jord, som fungerer som væge ned i vandet. Ovenpå ligger jorden i resten af låget, og et rør i hjørnet bruges til påfyldning.

Værktøjet er begrænset: en hulsav eller en hobbykniv, et stykke rør og et bor til overløbshullet, som skal sidde lige under mellembunden, så jorden aldrig står i vand. Den spagnumfri variant erstatter vægen af spagnum med kokosfibre eller en stribe fiberdug, der trækker vandet lige så godt. Brug fødevaregodkendte kasser eller ubehandlet træ med indlægspose, hvis du dyrker spiselige afgrøder, og undgå gamle malingsspande og ukendte plasttønder.

Hvilke alternativer findes der til kapillærkasser?

Selvvandende krukker, plantesække med vandingsindsats, drypvanding med timer, vandingskugler og olla-krukker af ubrændt ler er de reelle alternativer til en kapillærkasse. Selvvandende krukker fra blandt andre Lechuza og Duogrow bruger samme princip i rund form og passer til enkeltplanter frem for rækker. Tekstilpotter og dyrkningsposer som Root Pouch giver rødderne mere ilt og vejer ingenting, men de tørrer hurtigere ud og kræver vanding hver dag i varmt vejr.

Drypvanding med slanger og timer klarer et helt drivhus på én gang og er den bedste løsning, hvis du har mange kasser eller bede, men den kræver adgang til vand, en tilslutning og en smule installation. Vandingskugler og lerkegler til flasker rækker kun til få dage og er en nødløsning i en ferieuge, ikke et system til hele sæsonen. Dyrkning direkte i drivhusets jord er det sidste alternativ, og her er fordelen den store jordvolumen, mens ulempen er jordtræthed og sygdomme, der bliver i bedet fra år til år.

Sådan vælger du den rigtige kapillærkasse

Start med at måle pladsen, og vælg derefter materiale efter, om kassen skal ses. Rækkefølgen sparer dig for den mest almindelige returnering, hvor kassen viser sig at være tre centimeter for bred til drivhusbordet.

• Plads: Mål længde og dybde, og læg 15 cm til i hver retning, hvis der skal være skjuler omkring kassen.
• Afgrøde: Tomater og agurker kræver mindst 40 cm dybde; salat og krydderurter klarer sig i en altankasse på 19 cm.
• Materiale: Flamingo til drivhuset, hård plast til terrassen, cortenstål eller træskjuler hvor kassen er synlig.
• Reservoir: Vælg den største beholder, pladsen tillader, hvis du rejser i sommerferien.
• Vandstandsmåler: En flyder eller måler i påfyldningsrøret fjerner gætteriet om, hvornår du skal fylde vand på.
• Hjul: Skal kassen flyttes ind og ud efter sæsonen, så vælg en skjuler med hjul og bund fra starten.
• Tilbehør: Tjek om indsats, låg, indlægspose og espalier følger med, eller om de sælges separat.

Hvilke fejl skal du undgå med en kapillærkasse?

Den dyreste fejl er at lade kassen tørre helt ud, fordi kapillarvirkningen så ikke starter igen af sig selv, når du fylder beholderen. Redningen er at vande grundigt fra oven en enkelt gang, så jorden bliver gennemfugtig hele vejen ned til vægen, og derefter køre videre på beholderen. Den næstdyreste er at fylde jord i uden at sikre kontakten til vandet, hvilket giver planter, der visner midt i en fuld beholder.

Andre fejl går igen: for mange planter i samme kasse, gødning kun ved plantning, kasser der står på et skævt underlag, så vandet samler sig i den ene ende, og skjulere købt uden at kende kassens mål. Udendørs kasser uden overløbshul fyldes med regnvand, indtil rødderne står i vand og rådner. Endelig er hvid flamingo i fuld sol en solid varmekilde for rødderne — en skjuler i træ eller stål gør mere end at pynte her.

Hvordan vedligeholder du kapillærkassen året rundt?

Tøm beholderen, skyl den med vand og lidt eddike, og lad kassen tørre, inden den sættes væk efter sæsonen. Alger i beholderen er uundgåelige efter en sommer, og de gør ingen skade i sig selv, men et lag slim i bunden kan tilstoppe vægen og røret året efter. Flamingokasser tåler ikke hårde børster, mens plastkasser kan skrubbes uden problemer.

Frost er den største trussel for materialet. Vand tilbage i beholderen udvider sig og sprænger både flamingo og hård plast, så en tømt kasse overlever vinteren, hvor en fuld ikke gør. Skjulere i cortenstål kan blive stående ude året rundt og udvikler patina, mens træskjulere holder længere under tag eller på hjul i skuret. Indlægsposer og plantesække er sliddele og skiftes, når de bliver skøre.

Ofte stillede spørgsmål om kapillærkasser

Hvordan bygger jeg en kapillærkasse?

Byg kapillærkassen af en tæt plastkasse med låg, hvor et hul i låget holder en jordfyldt spand, der hænger ned i vandet som væge. Bor et overløbshul lige under låget, sæt et rør ned i hjørnet til påfyldning, og fyld jord ovenpå låget. Hele opbygningen tager en times tid og kræver hulsav, kniv og bor.

Hvordan laver man en diy kapillærkasseskjuler?

En hjemmelavet skjuler bygges som en åben kasse uden bund af brædder eller genbrugstraller, der er 10-15 cm større end kapilærkassen i både længde og bredde. Skru rammen sammen med rustfri skruer, sæt hjul under, hvis den skal flyttes, og lad den være åben i bunden, så kassen kan løftes op og ud. Brugte traller i 95 cm er et almindeligt udgangspunkt, fordi målet passer til en standardkasse.

Hvad koster en kapillærkasseskjuler?

Skjulere i træ og traller ligger i den nedre halvdel af prisspændet i kategorien, mens cortenstål og WPC med hjul hører til de dyreste varer sammen med de selvvandende højbede. Prisen stiger med hjul, bund, låg og indsats, og et komplet sæt med kasse og skjuler koster mere end de to dele hver for sig i den billigste udgave.

Kan en kapillærkasse stå ude om vinteren?

En tømt kapillærkasse kan stå ude om vinteren, mens en kasse med vand i beholderen risikerer at revne, når vandet fryser. Flamingo bliver skør af UV-lys efter flere sæsoner udendørs, så en plads i skuret forlænger levetiden. Skjulere i cortenstål og trykimprægneret træ er bygget til at blive stående.

Kan man bruge en kapillærkasse indendørs?

Kapillærkasser fungerer indendørs i vindueskarme, udestuer og på kontorer, men vælg en model med tæt bund og uden overløbshul, eller sæt en bakke under. Krydderurter og bladgrønt er de oplagte afgrøder indenfor, hvor lyset sjældent rækker til tomater uden ekstra vækstlys.

Skal der drænhul i en kapillærkasse?

Kapillærkassen skal have et overløbshul lige under mellembunden, men ikke et drænhul i bunden, som ville tømme reservoiret. Står kassen ude i regnvejr, er overløbet det eneste, der forhindrer, at jorden bliver vandmættet ovenfra.

Hvor længe holder en kapillærkasse?

Hård plast og cortenstål holder i mange sæsoner med almindelig behandling, mens flamingo typisk giver op efter nogle år på grund af slag i kanterne og UV-nedbrydning. Indlægsposer, plantesække og vandslanger er sliddele og skiftes undervejs, uden at selve kassen skal udskiftes.

Kan man dyrke fra frø direkte i en kapillærkasse?

Frø kan sås direkte i kapillærkassens jord, når temperaturen er høj nok, og salat, radiser, spinat og bønner spirer fint på den jævne fugt. Tomater og agurker giver et bedre resultat, hvis de forspires i potter og sættes ud som færdige planter, fordi sæsonen ellers bliver for kort i dansk klima.

Næste skridt mod den rigtige kapillærkasse

Vælg kassen efter afgrøde og plads, og køb skjuleren bagefter, når målene er kendte. Vi samler kapillærkasser, selvvandingskasser, altankasser med reservoir og skjulere fra danske butikker, så du kan sortere efter pris og størrelse, og de nedsatte varer finder du samlet under kapillærkasse tilbud.